Conny: Mit helt personlig kompas
Jeg har gennem 30 år været i bevidst personlig udvikling. I 25 år har jeg erhvervet mig med og omkring selvudvikling. Og dog må jeg jo erkende “at jeg er ret menneskelig… – dvs. med både ups’er, hovsa’er og øhhh’s og nåååå’s.
Jeg slutter de fleste dage med en taknemlighedsmantra – og jeg vågner de fleste dage med følelsen af glæde. Det er nogle af mine gode tjenelige vaner. OG så er der dagene, hvor intet virker, alt bliver nærmest overspringshandlinger og dagen styres mest af mønstre, jeg troede, jeg var færdig med, troede jeg havde overskrevet med gode mekanismer og sendt på pension. Det er disse stunder/dage, at jeg ved, at jeg er i konstant proces og udvikling. “Velkomment til livet Conny”.
Det er også disse dage, at jeg, når jeg igen lander i min stille aftenstund med mig selv, ved dybt inde i mig, i min kerne, i min essens, at “både og” skaber balance. At balance opstår i samspillet mellem nogen nogle gange yderpoler i mig. At der er skæbneselementer i mit liv, der er større end mit ansvar – og, at det dog er mit ansvar, “hvordan jeg lader disse elementer styre mit liv”. Hvordan jeg tager mit ansvar for det jeg kan – og har visdom nok til at kende forskel.
Jeg “justerer” jævnligt mine visionsboards, personlige kontrakter og lader mig navigere af mit personlige kompas. At skabe sit eget personlige kompas er at balancere ressourcer og udfordringer – og tage styring i bevidste valg. Mit personlige kompas skal i denne fase af mit liv hjælpe mig med mere søvn, helbredsopbyggende kost, færre overspringshandlinger, stå endnu mere i mit lys, gøre endnu mere af det “jeg gør glad”.
Nynner lige i skrivende stund: ” kære vorherre, jeg vil så gerne lære at være, ære og bære mig selv”. Nå den var da meget sød. Den vil jeg smile af længe :-).
Glæder mit til at facilitere dig i at skabe “Dit Personlige Kompas”.